Byager Vænge – Ny prækvalifikation til Ole Jepsen A/S

126 almene boliger på Byager Vænge i Birkerød skal totalrenoveres. Visualisering / Creo Arkitekter A/S

Med en ny helhedsplan skal 126 almene boliger på Byager Vænge i Birkerød fremtidssikres med en totalrenovering. Ole Jepsen A/S er udvalgt til at afgive tilbud på opgaven.

Ole Jepsen A/S er udvalgt til at give tilbud på renoveringen af Byager Vænge, afd. 723-07 for Boligselskabet Birkebo v/ Boligkontoret Danmark.

Byager Vænge består af 126 almene familie- og ungdomsboliger i ét plan med tilknyttet have/terrasse og med til boligafdelingen hører et fælleshus og vaskeri.

I alt har 14 virksomheder anmodet om prækvalifikation til hovedentreprisen, hvor Ole Jepsen A/S altså er udvalgt som én ud af fem til at afgive tilbud på projektet.

Boligafdelingen skal nu gennemgå en totalrenovering med arbejder som tag- og facaderenovering, energioptimering, varmegenvindning, kriminalpræventive tiltag og forbedring af udearealerne.

Byggesagen skal gennemføres i 8 etaper, og beboerne vil være genhuset mens deres bolig bliver renoveret.

Projektet har Creo Arkitekter A/S som totalrådgiver og arkitekt, mens ingeniørydelserne varetages af Henneby Nielsen Rådgivende Ingeniørfirma A/S og landskabsydelser af Arkplan ApS.

Totalrenoveringen af Byager Vænge forventes at tage ca. 3 år.

Nyheder

En vigtig milepæl er nået på Plejehjemmet Ørbygård, hvor rejsegildet på den første af to etaper er fejret. Læs mere

Entreprenøren skal totalrenovere 126 almene boliger på Byager Vænge i Birkerød over de næste tre år. Hovedentreprisen har en værdi af knap 140 mio. kroner Læs mere

Kickstart din karriere som byggeleder i Ole Jepsen A/S. Du bliver fastansat byggeleder fra første arbejdsdag, hvor du gennem et skræddersyet forløb med fokus på din Læs mere

En tilfreds bygherre indviede 18 indflytningsklare ældreboliger opført af Ole Jepsen A/S Læs mere