Studerende fra KEA besøger Plejehjemmet Ørbygård

Interessen for Ole Jepsen A/S’ byggesag på Plejehjemmet Ørbygård var stor, da 44 bygningskonstruktørstuderende fra KEA var på besøg. Foto / Ole Jepsen A/S

Undervisningslokalet var mandag skiftet ud med byggepladsen, da Ole Jepsen A/S bød 44 KEA-studerende velkommen på byggepladsbesøg på Plejehjemmet Ørbygård.

Godt 44 bygningskonstruktørstuderende fra 4. semester på KEA’s udførelsesretning besøgte mandag Ole Jepsen A/S’ byggeplads på Plejehjemmet Ørbygård i Rødovre.

Her kunne de studerende på nærmeste hold se opførelsen af det nye, moderne plejehjem med 82 nye boliger.

De kunne også opleve de mange faggrupper i aktion, og som lige nu er i gang med at lægge sidste hånd på projektets første byggeetape.

Besøget havde til formål at give de studerende muligheden for at se teorien udfolde sig i praksis på en byggeplads.

På besøget fik de studerende først en gennemgang af projektet, der inkluderer miljøsanering, nedrivning og opførelse af 7.575 nye kvadratmeter i forlængelse af det eksisterende plejehjem.

Et stort plejehjem, der er beboet og i fuld funktion 24 timer i døgnet mens byggeriet står på.

Ørbygårds byggelederassistenter Teis Møller Alstrup og Lennart Rønne fra Ole Jepsen A/S viste de studerende rundt på Ørbygårds 1. etape. Foto / Ole Jepsen A/S

Herefter viste Ørbygårds byggelederassistenter Teis Møller Alstrup og Lennart Rønne fra Ole Jepsen A/S de studerende rundt på byggeriet, og svarede på spørgsmål fra interesserede studerende.

En fint besøg af fremtidens byggeledere blev herefter afsluttet, mens solen kiggede forbi over byggepladsen i Rødovre.

Nyheder

Det vil glæde os at se kunder, samarbejdspartnere, forretningsforbindelser og venner af huset til reception i anledningen af Ole Jepsens 60-års fødselsdag torsdag den 6. december 2018 kl. 14-17 Læs mere

Endnu en milepæl er nået i opførelsen af den 3.370 m2 store mandskabs- og garagebygning. Læs mere

I sommerens hede er de første betonelementer blevet rejst og fundamentet støbt på Garderkasernen i Høvelte, hvor Ole Jepsen A/S opfører ny garage- og mandskabsbygning. Læs mere